Antenneforening skifter navn

Home/Generelt/Antenneforening skifter navn

Antenneforening skifter navn

Pressemeddelelse

Antenneforening skifter navn

Nyboe Antenneforening skifter navn til Vejle Antenneforening (www.vejleantenneforening.dk). Med 100% opbakning fra både den ordinære og ekstraordinære generalforsamling, ændres navnet straks.

Med navneændringen sender foreningen et stærkt signal om, fortsæt at være Vejles største antenneforening.

 

Baggrunden for navneændringen er naturlig da Nyboe Antenneforening i dag består af Aadalens Antenneforening, Nørre Antennelaug, Nørremarkens Antenneforening og Nyboe Antenneforening. Tilsammen forsyner foreningen små 4.000 medlemmer med TV og Bredbånd, og har samlet set adgang til i alt næsten 7.500 tilslutningsmuligheder i Vejle centrum og opland.

 

Ved årsskiftet til 2017 indgik Vejle Antenneforening en ny samarbejdsaftale med Stofa. Den har markant fokus på opgradering af antenneforeningens kabelnet, så der i løbet af 2018 kan leveres betydeligt højere hastigheder end i dag (Giganet). Op til 1.000 Mb hastigheder til de medlemmer der har et ekstremt behov for hastighed.

De højere hastigheder og opgraderingen skal også ses med baggrund i, at forbruget af datakapacitet hos forbrugerne stiger med næsten 50 % om året.

Stofa (der i dag ejes af SydEnergi, SE) satser også på medarbejder- og firmabredbånd. Her er indgået aftaler med adskillige store firmaer.

 

Den nye samarbejdsaftale indeholder også en ambition om, at både Vejle Antenneforening og Stofa skal arbejde aktivt på at sikre størst mulig konkurrence i forhold til konkurrerende udbydere af Tv og Bredbånd i Vejle, for at sikre en sund konkurrence, udbyderne imellem og de bedste priser på Tv og Bredbånd i Vejle.

 

Vejle Antenneforenings formand Bjarke Lassesen udtaler: “Vi oplever en stigende konkurrence i Vejle. Her indgår konkurrerende TV- og Bredbåndsudbydere “eksklusivaftaler” om at være eneste udbyder i et område/boligbebyggelse. Denne metode til at få monopol på TV/Bredbånd, mener vi er skadelig, da den både fjerner fleksibilitet og priskonkurrencen, og ikke mindst forhindrer et områdes beboere i, at vælge en udbyder der satser på bedre teknologi og mere “brugervenlige” løsninger. Faktisk har regeringen nedlagt forbud mod at stavnsbinde Tv- kunderne, nu sker det så bare med bredbåndsprodukterne i stedet for”.

 

Vejle Antenneforening har udover tre normale TV-pakker, også “Det frie tv-valg” via Stofa MitTv. Her kan man selv sammensætte sit udvalg af tv-kanaler, med frit valg mellem mere end 100 tv-kanaler. Man betaler kun for de kanaler, man selv vælger – på månedsbasis – også uden grundpakke.

Den fleksibilitet er især attraktiv for dem, der gerne vil se bestemte sportsbegivenheder eller en sæsonbestemt tv-serie på bestemte kanaler.

“På den måde imødekommer vi medlemmernes forskellige behov. Man kan naturligvis fortsat vælge en vores tre tv-pakker. For nogle vil Stofa MitTv være den bedste løsning, for andre vil en traditionel tv-pakke bedre kunne betale sig. Derfor skal medlemmerne vurdere deres behov, og om det bedst kan betale sig at beholde tv-pakken, eller selv sammensætte netop de kanaler, der ønskes”, forklarer Bjarke Lassesen.

 

Som sidste skud på stammen, tilbydes nu også Stofas “VælgSelv 8, 16, eller 32” hvor du på månedsbasis nemt kan tilføje/ændre dine yndlingskanaler ovenpå din lille tv-pakke, og til en fast pris. Vil du have flere sportskanaler, mere børneunderholdning eller flere livsstilsprogrammer ? Du vælger selv, om du vil købe 8, 16 eller 32 kanaler ovenpå din lille tv-pakke. Du kan i alt vælge mellem mere end 80 kanaler.

 

Vejle Antenneforening og Stofa har aftalt, at man sammen går økonomisk ind og sikrer tilslutning til flest mulige medlemmer i foreningen. Målet er, at fastholde positionen som Vejles største antenneforening, og for at sikrer medlemmerne den absolut bedste kvalitet til den rigtige pris.

 

 

Yderligere information:

Bjarke Lassesen, formand for Vejle Antenneforening, via formand@vejleantenne.dk eller 7555 7100.

Jørn Holst, Key Account Manager, Stofa via jh@stofa.dk eller 3092 0525.

 

Fakta om giganettet

  • Med opgraderingen til giganet kan der leveres bredbånd med hastigheder op til 1.000 Mbit.
  • Kabel-tv-nettet bygger på en fremtidsikret teknologi, som løbende videreudvikles. På verdensplan er cirka 400 mio. forbrugere koblet på kabel-tv-net.
  • Med opgraderingen af kabel-tv-nettet til giganet udvides det såkaldte frekvensbånd til 1200 MHz. Sammen med en ny Standard for bredbånd, skabes der mere kapacitet til for eksempel gigabit-hastigheder eller nye 4K tv-kanaler.
  • Stofa starter opgraderingen i Aarhus og Hovedgård i løbet af 2017 – og senere i 2018 følger Vejle, Bredballe og flere dele af landet med.
  • Udover en eller to korte afbrydelser vil der ikke være afbrydelser i forbindelse med opgraderingen.
Af | 2017-09-20T12:11:25+00:00 juni 9th, 2017|Generelt|0 kommentarer

Om forfatteren:

Skriv en kommentar