Nyheder april 2019

Nyheder April 2019

  • Generalforsamling 29/4 kl. 19:00 i Bygningen
  • Status på foreningen
  • TV2Play og meget mere til medlemmerne
  • FM-signal
  • Årsrapporten

 

Generalforsamling 2019 

Mandag den 29/4 kl. 19.00 afholdes den ordinære generalforsamling. Bestyrelsen gør status over et aktivt 2018, og håber på et godt fremmøde.

Annonceringen sker – ud over denne mail, på vores hjemmeside, på Facebook og i Vejle Amts Folkeblad og Ugeavisen.

Status på foreningen

I 2018 har igen været præget af stor byggeaktivitet i Vejle. Her har foreningen været i tæt kontakt med bygherre, og vi har i stort omfang nydt godt af vores nye samarbejdsaftale med Stofa. Resultatet er at vi har budt velkommen til mange nye medlemmer i foreningen.

Vi glæder os over at foreningen bliver opfattet som et naturligt førstevalg når der etableres nye tilslutninger.

 

Streaming af TV2Play mm.

Der har i 2019 kun været få ændringer af TV-programmer og placeringen af disse. Stofa har – på vegne af mange Antenneforeninger – bla forhandlet gratis TV2Play abonnement til de medlemmer der har Stor Pakke. Mange har benyttet sig af tilbuddet og vi opfordre til at benytte den “udvidet” brug af vores antenne-net.

Streamingarkiver

Med en tv-pakke fra Stofa får du meget mere end tv-kanaler. Tv-pakkerne indeholder nemlig også streamingarkiver, så du kan se masser af film, serier og programmer, når du har lyst.

Jo større tv-pakke, jo flere streamingarkiver følger med:

  • Stor tv-pakke: TV 2 PLAY, DR TV, National Geographic+, Disney Xtra, Nick+, TNT Play, Paramount Network, MTV og Viasat FilmFavoritter
  • Mellem tv-pakke: DR TV, Disney Xtra, TNT Play, Paramount Network og Viasat FilmFavoritter
  • Lille tv-pakke: DR TV og Paramount Network

På Stofa WebTv finder du streamingarkiver nederst på startsiden under ‘Leverandører’. På Stofa tv-boksen finder du streamingarkiver under fanen ‘Arkiver’.

Få et overblik over indholdet i vores tv-pakker.
FM-signal
Nu er FM-signalet lukket. Kun få har haft problemer med dette. Her har ønsket bla. været at kunne modtage DR P4 Trekanten,  på ældre Stereoanlæg.
Teknisk er det muligt at løse dette på forskellig vis, men den enkle løsning er, at der via Stofa-boksen eller i de nye Smart-TV kan høres DR P4 Trekanten på TV-kanal 1407. Denne lyd kan så overføres til stereoanlægget via en ny boks (HDMI Extractor).

Årsrapporten
Her finder du årsrapporten, som bliver gennemgået på generalforsmalingen.
Årsrapporten

I bestyrelsen vil vi gerne tale med medlemmerne, men henviser til at stort set alle signal- kontingent- og tekniske spørgsmål skal løses via Stofa på 88 30 30 30.

Mange venlige hilsner
Bestyrelsen